"Med Conformicide forsøger Havok noget nyt, hvilket altid er beundringsværdigt i en ellers så konservativ kunst-genre, som thrash metal så ofte er. Det konkrete resultat, Havok i sidste ende præsenterer os for, har sine højdepunkter, men fremstår for undertegnede som et ikke-harmonisk produkt. De enkelte elementer har hver deres kvaliteter, men som helhed har bandet endnu ikke fået det til at hænge sammen. Jeg ser frem til, hvad det fører til på deres næste album, men vil i mellemtiden håbe på endnu flere festlige koncerter med et glimrende thrashband".