Bøger / faglitteratur / billedværker

Corner til søs med Rylen


Beskrivelse


I sommeren 2010 og 2011 har medlemmer af kunstnersammenslutningen Corner været på inspirationstogt med Johannes Larsens skib Rylen i Det Sydfynske Øhav og der gengives værker fra disse ture eller med inspiration herfra.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2011

af

af

Jette Andreasen

d. 12. okt. 2011

Dette lille udstillingshæfte indeholder skitser og logbog fra nogle Corner-kunstneres sejlture. Nok er det dokumentation, men hæftet er mest af interesse for turdeltagerne.

Rylen er en bæltbåd, bygget i 1896. Båden tilhører nu Kerteminde Museum. Med billedkunstneren Jens Bohr som skipper har kunstnere fra sammenslutningen Corner været på togt i Roskilde- og Isefjorden, samt i Det sydfynske øhav. På en række mindre museer vises værker inspireret af turene og hæftet er udgivet i tilknytning hertil. Udover et antal gengivne værker og fotos af kunstnerne ved skitseblokkene, indeholder hæftet logbogsoptegnelser - hvor sejlede de hen hvornår, hvordan var vinden, hvad oplevede de af fugleliv etc. Det løfter sig ikke rigtig over det indforståede.

En tilsvarende bog om togter 2005-2008 blev udgivet i 2008: Gensyn med Rylens kyster.

I tilknytning til en række udstillinger fungerer dette lille hæfte som dokumentation af nogle kunstneres sejltogter.