"mindre undergrund og mere pop. Anton Falcks dybe, vaklende stemme spræller anderledes langs popmelodier med opdrift. Og producer Joakim Wei Bernild har flyttet festen ovenpå, op i lyset, der hvor house-klaveret hamrer optimistisk løs på uimodståelige klub-bangers ... De taber også poptråden i et par eksperimenterende blindgyder, men grundlæggende er forvandlingen fra røgmaskine-drama til spejlkuglepop en musikalsk invitation, man ikke kan (eller skal) sige nej til".