Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Da Epoke ikke forliste


Beskrivelse


Beretning om tre måneders sejlads i en 42-fods sejlbåd fra Caribien til Møn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2010

af

af

Birgit Hald

d. 1. juli 2010

Bogen kan læses med fornøjelse af alle med interesse for rejseskildringer i almindelighed og langturssejlads i særdeleshed.

De to forfattere Hans S. Gamdrup og Peter Egelund beskriver på skift og i dagbogsform deres oplevelser fra turen hjem fra Caribien med sejlskibet Epoke sommeren 2007. Det 13 meter lange, 2-mastede stålsejlskib skal sejles hjem til Stege for at sælges, og de to forfattere tager med som gaster på henholdsvis halvdelen af og hele turen. Begge skriver godt, i hver sin personlige stil og med forskellige synsvinkler, men det bliver efterhånden lidt for meget at læse om de samme situationer to gange. Undervejs får læseren også de e-mails besætningen sender hjem samt en del udmærkede farvefotos i seks klynger. Titlen flytter spændingen fra sejladsens udfald over til hvordan besætningen klarede et alvorligt problem, og det er vel også det mest interessante.

Bogen skiller sig markant ud fra de mange andre beretninger om langturssejlads ved at det er to af gasterne der fortæller historien, ved at det kun er turen over Atlanterhavet der beskrives og ved at læseren får to versioner af begivenhederne. De nyeste andre bøger med beskrivelser af langturssejlads er Passatvind og flyvefisk (2010), Majoren og admiralinden (2010), I samme båd (2009) og 6 år på havet (2008).

Dagbogsformen virker nogle steder ret privat, men læseren har gode muligheder for indlevelse i forfatternes oplevelser under turen.



Informationer og udgaver