En lille enkel bog med en lille enkel tekst, der skildrer et selvudviklingsforløb. Bogens forfatter var 40, da hun begyndte at nedskrive sine følelser i forskellige situationer og på forskellig vis gav sig til at arbejde med sig selv. I stedet for at kæmpe imod sit sande jeg og hele tiden stræbe, ville gøre bedre osv., så indså hun, at vejen til ro og tilfredshed er at lade sit inderste jeg få plads. I en række korte udsagn, der alle starter med "Da jeg lærte at elske mig selv" fortæller hun, hvordan hun har forandret sin tilværelse til en gladere, roligere og i positiv forstand mere selvcentreret livsform. Udsagnene er brudstykker af en dagbog, som hendes datter fandt, da forfatteren helt uventet døde som 52-årig. Bogen er udgivet af datteren til minde om moderen og har til formål er at give læseren en fornemmelse af mennesket bag ordenes livsfilosofi. Det sproglige udtryk er ligefremt og mundret, og udsagnene indeholder små tips til en bedre hverdag, livserfaringer og henvisninger til en guddommelig vejledning. Den kan inspirere læsere i et selvudviklingsarbejde og supplere forf. som Louise Hay, Deepak Chopra osv. Bogen er køn og appetitlig, i et lille kvadratisk format, sat med grøn formskrift og dekoreret med grønne blad-vignetter.