Bøger / skønlitteratur til børn

Da Per så rødt


Beskrivelse


Er Anna begyndt at komme sammen med Jesper? Per kan ikke lide tanken. Anna er hans veninde, ikke Jespers. Han må være helt sikker i sin sag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juli 2003

af

af

Karen Engelund (skole)

d. 21. juli 2003

5. bog om Per i den efterhånden omfangsrige letlæsningsserie Mini zoom. Denne gang ser Per rødt i jalousi, da vennen Anna tilsyneladende er lun på en anden. Frygten og raseriet viser sig dog at være ubegrundet, og Per og Anna ender med at blive kærester. Bogen er som de øvrige Per-bøger illustreret med en sjælden dynamik og fantasi. Illustratoren fortæller med på en sjov og underfundig måde, hvor hver en følelse og stemning kommer til udtryk i de ret groteske, sprælske og spidsfindigt detaljerede farvelagte stregtegninger. Tegningerne skal nok fastholde de drengelæsere, som finder temaet lidt sukkersødt. Udstyret er som i de øvrige bøger i serien gennemført. Forsiden og bagsideteksten fanger. Teksttyperne er store og teksten er inddelt i lette og overkommelige afsnit med enkel sætningsopbygning og lix 7. Med bogen følger et lille opgaveark med 3 små lette opgaver knyttet til både tekst og illustrationer. Arket kan frit printes fra forlagets hjemmeside. En fin og meningsfuld bog til den øvede begynderlæser. Selvlæsning fra ca. 8 år.