Dagbøger : 1930-32, 1936-37

Intenst ærlig og selvudleverende dagbogsnotater fra et følsomt, intelligent, usikkert og forfængeligt menneske, hvis tanker fik enorm indflydelse på hele det 20. århundredes filosofi. Til interesserede i Ludvig Wittgensteins (1889-1951) liv.

Dagbogsnotaterne giver et indblik i Wittgensteins tanker om etik og moral, sprog, religion, kunst og kultur. Samtidig ser vi hvordan Wittgenstein kæmper med eget selvværd og sin opfattelse af egen åndløshed. Han er fyldt med tvivl og angst og lider af åndelig forstoppelse. Lykkelig er han kun, når han evner eller får tid til at filosofere. Ofte føler han sig akavet og uværdig blandt andre mennesker, men søger deres anerkendelse og kærlighed. Hertil hører vi om to på hinanden efterfølgende kærlighedsforhold. Det ene til Marguerite, en ung kvinde, det andet til Francis, en ung mand. En stor del af Wittgensteins tanker kredser om hans uafklarede forhold til den kristne tro. Han sværmer "som et insekt om lyset" om "Det nye Testamente", som han læser uafladeligt fyldt med tvivl og uro.

Det er fascinerende at læse om denne logikkens mester, værende så meget i sine følelsers vold, fyldt med en nærmest proto-typisk Knausgårdsk skam over egen dovenskab, ynkelighed, fejhed og smålighed. Som tekst er der for læseren en narrativ fremdrift, der gør den umiddelbart læseværdig og for Wittgenstein-interesserede er den umulig at komme uden om.

Dagbogens kredsen om tro behandles indgående i Wittgenstein mellem tro og tvivl.

Læs hele vurderingen