Dagenes skum

Vians roman hører til hvad man betragtede som fransk avantgarde ved dens fremkomst (fransk 1947, dansk 1965). 20 år efter står den usvækket i poetisk styrke, sproglig fantasi af mestforførende art og hjerteskærende bitterhed. Dens personers raffinerede naivitet og følsomhed fornemmes ikke som mindre stærk af, hvad man nu vil kalde bogens deciderede fantasy-præg, og som manmere traditionelt kan kalde surrealistisk, notabene uden uforståelighedens fremmedgørelseseffekt, for man gribes. Man morer sig også, navnlig fordi Vian med dræbende vid spidder Sartre i rollen someksistentialismens guru (Vian hørte selv til kredsen). Denne spidning er samtidig et ætsende billede af fanatismens erobring af alle et menneskes følelser. Forfaldsskildringerne sidst i bogen ogpolitistatsstemningen er en sidste kulmination, men det er ikke i den forstand en politisk roman. Grunden til at den stadig er så forrygende god er nemlig, at den appellerer til fantasien samtidigmed intellektet. Oversættelsener stadig blændende. Paperbackudstyr.

Læs hele vurderingen

Den alt for tidligt afdøde franske ingeniør, roman- og skuespilforfatter, herhjemme især kendt for Århus teaters opførelse af Trappen har i Dagenes skum, fortræffeligt oversat af Elsebeth og Jacques Louis Ratel, givet en af de mest besynderlige kærlighedshistorier i den moderne litteratur. Under dække af en usædvanlig barsk til tider grotesk og barok humor og i et vidunderligt opfindsomt sprog med mange herlige detaljer, mange grusomme indslag opstår der langsomt en skildring af den rene den alt-opslugende, alt tilsidesættende kærlighed. Boris Vian tilhørte den surrealistiske kreds omkring Raymond Queneau.

Læs hele vurderingen

Romanen appellerer til læsere af franske klassikere, studieopgaver indenfor den surrealistiske genre og folk der generelt sætter pris på en eventyrlig fortælling med sprogligt overskud. Kræver aktiv formidling, da Boris Vian ikke er et ret kendt navn herhjemme ligesom romanens omslag (en tegning) ikke er specielt iøjnefaldende.

Nyoversættelse af fransk klassiker fra 1947. Poetisk og tragisk kærlighedshistorie om det unge franske par Colin og Chloé. De forelsker sig og lever lykkeligt sammen indtil Chloé bliver syg og Colin må skaffe helbredende blomster for at holde hende i live. Miljøet er genkendeligt, men BV tilfører en hel del surrealistiske og absurde elementer til historien: ål kommer ud af vandhanerne, mus begår selvmord af bar sorg og skyerne smager af kanel. BVs sprog er eventyrligt og billedrigt, hans fantasi grænseløs. BV (1920-1959) var foruden forfatter bl.a. også ingeniør, jazzmusiker og sangskriver. Han var med i kredsen af kunstnere om Jean Paul Sartre og Simone de Beauvoir. 2. del i serien Glemte mesterværker, som udgives af Løvens Forlag.

Romanen udkom på fransk i 1947 og blev oversat til dansk i 1966. 2012-udgaven er en nyoversættelse af originaludgaven. Vians forfatterskab kan bedst sammenlignes med hans andre poetiske romaner Det røde græs, 1950, dansk 1983, og Hjertetangen, 1953, dansk 1967.

Med sit utopiske og surrealistiske univers er Dagenes skum en tidløs klassiker. Sproget og fortællingens univers er højst originalt.

Læs hele vurderingen