Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Daggry

Del 4 af Twilight

Beskrivelse


Den 18-årige Bella er nu blevet gift med sin elskede vampyrkæreste, Edward. På bryllupsrejsen bliver Bella gravid - men der er noget galt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2009

af

af

Vera Hollerup

d. 28. okt. 2009

Bogen henvender sig til læsere fra 12 år, der interesserer sig for vampyr- og varulvehistorier - især hvis disse indeholder romantiske intriger.

Dette er forfatterens 4. bog i en utroligt populær tetralogi. Forfatteren har leget med teorier og tanker, der bryder med den gængse vampyr- og varulvemytologi. Det er lykkedes forrygende godt. Dette fjerde bind er en fejende flot og værdig afslutning på fire tykke bind, hvor dramaet har skruet sig op mod en finale, der nok skal få det til at gibbe i de mange pigehjerter, der har taget serien til sig. Den 18-årige pige Bella er nu blevet gift med sin elskede vampyrkæreste Edward. Den idylliske bryllupsrejse resulterer i, at Bella bliver gravid. Men en sød og dejlig begivenhed bliver nu til et blodigt mareridt, da Bellas vampyrfoster vokser med voldsom kraft og er ved at knuse hendes krop. Edward har nu kun een mulighed for at redde hende: At forvandle hende til en vampyr. Selvom bogen visse steder er ret voldsom og blodig, ender den dog alligevel i den rene idyl. Så titlen passer fint på bogen. Bagest i bogen er der en oversigt over bøgernes mange personer og vampyrklaner.

Læsere af denne bog vil også få udbytte af Anne Rices vampyrsaga.

Det har været en medrivende bogserie med nogle usædvanlige og meget spændende personer. Meyer har udviklet sin egen specielle vampyr- og varulvemytologi, hvor hun har ladet sine overnaturlige personer fungere blandt almindelige mennesker, og det har været et vellykket projekt.


litteratursiden.dk

d. 23. nov. 2009

af

af

Arne Larsen

d. 23. nov. 2009

I fjerde og sidste bind af vampyr-sagaen Twilight samles alle tråde til en både lykkelig og temmelig uventet slutning. ’Daggry’ fortsætter umiddelbart efter begivenhederne i de forrige bind, og nye læ...