"»Det kan godt være, de kun kan en sang, men hold kæft, hvor er den god« ... For insisteres der som hos duoen her på, at stor rockmusik kan/ skal skabes med ganske få akkorder, et effektivt no nonsense-beat og kulsorte tekster, udført inden for en given skabelon, skal der en god portion talent, opfindsomhed og tro til at få det til at fungere uden at ende i travestien. Og det lykkes altså her ... Pladen er varmere og umiddelbart mere imødekommende i lyd end tilforn, men sangene bygger videre på samme klassiske formler som altid, med et pragtfuldt flow [pladen igennem] og en herlig vekselvirkning mellem stilhed og storm. Og under den soniske stoflighed, der balancerer et sted mellem pop, psychedelia og shoegaze, ligger der stadig en dødsforagtende devil may care-attitude, hvor de som tekstforfattere ikke kan anklages for at være blevet hverken blødsødne eller tilgivende med årene".