Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dan får en sav

Del af RAP. 3

Beskrivelse


Dans far er ved at lægge nyt tag på huset. Dan vil også være med. Han får en lille sav, brædder, søm og pap til taget. Dan bygger et lille hus. Det begynder at regne. Kan Dans hus holde regnen ude?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2018

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 4. jan. 2018

Dans far er ved at lægge nyt tag på deres hus. Dan vil også være med. Han får en lille sav, brædder, søm og pap til taget. Det begynder at regne, kan Dans hus holde regnen ude? Fra 6 år.

"Dan får en sav" er en bog i "Rap. 3"-serien fra forlaget Straarup, hvor Dan bygger sit eget lille hus. Ordene i teksten er på maksimalt tre bogstaver, og alle ord er enten lydrette eller lydnære. Bogen har lix 5 og lettalt 10 og er derfor beregnet til den allerførste læsning. Den er gennemillustreret med farvede illustrationer, der dækker hele opslaget. Teksten er sat i korte sætninger. Bogen findes som hardback i fysisk form og som e-bog. Kirsten Ahlburg, som er kendt for rigtig mange letlæste bøger, er forfatter til alle bøger i "Rap"-serierne. På forlagets hjemmeside kan man downloade elevopgaver.

En fin lille bog om far og søn, der arbejder sammen. Drengene vil kunne identificere sig med hovedpersonen Dan. At bygge huler, save og hamre søm i er heldigvis stadig interesser, som kan fange mange mindre drenge. Illustrationerne understøtter læsningen og fortæller nogle af de ting, der ikke kan beskrives med tre bogstaver.

En anden bog, der handler om en dreng og hans far, der arbejder sammen, er Palles far vasker bilMikkel og far ser tv. I bogen Mikkel og far ser tv skal Mikkels far også op på taget lige som Dans farEn anden bog, der handler om en dreng og hans far, der arbejder sammen, er Palles far vasker bil. I bogen skal Mikkels far også op på taget lige som Dans far.