Bøger

Danmark og kolonierne : Vestafrika : forterne på Guldkysten


Beskrivelse


I slutningen af 1400-tallet ankom de første europæere til Guldkysten, og i midten af 1600-tallet meldte Danmark-Norge sig ind i kampen for at få del i handelen med først guld og elfenben og senere med mennesker. Vestafrika – Forterne på Guldkysten fortæller historien om den danske tilstedeværelse, der var helt afhængig af de skiftende alliancer med rivaliserende afrikanske stater, som kæmpede om magten i området. På højdepunktet i slutningen af 1700-tallet var der fem danske forter på Guldkysten, men i lange perioder balancerede de dansk-norske besiddelser på randen af katastrofen - plaget af sygsom, krig og intern splid. Og ambitionerne om at etablere en egentlig koloni på Guldkysten lykkedes aldrig for danskerne, som i midten af 1800-tallet overlod sine forter til briterne. Alligevel var Guldkysten en vigtig brik i det danske kongerige, idet forterne var hovedbase for den danske slavehandel fra Vestafrika. Godt 100.000 afrikanere blev ofre for denne handel. Vestafrika – Forterne på Guldkysten indgår i det kolonihistoriske standardværk Danmark og kolonierne, der i fem bind behandler Danmarks rolle i den europæiske kolonialisme. Værkets bind supplerer hinanden, men kan også læses hver for sig. Andre bind i Danmark og kolonierne: Danmark - En kolonimagt Grønland – Den arktiske koloni Vestindien – St. Croix, St. Thomas og St. Jan Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne.
Danmark og kolonierne er skrevet af en række af landets førende kolonihistorikere under ledelse af en hovedredaktion bestående af: H.C. Gulløv (Nationalmuseet), Poul Olsen (Rigsarkivet), Niels Brimnes (Aarhus Universitet), Per Hernæs (NTNU, Trondheim), Mikkel Venborg Pedersen (Nationalmuseet) og Erik Gøbel (Rigsarkivet). Vestafrika – Forterne på Guldkysten er skrevet af Per Hernæs (red.) (NTNU, Trondheim), Ole Justesen (Københavns Universitet), Pernille Ipsen (University of Wisconsin-Madison), Erik Gøbel (Rigsarkivet), Daniel P. Hopkins (University of Missouri-Kansas City) og Anne Mette Jørgensen (Nationalmuseet).
slutningen af 1400-tallet ankom de første europæere til Guldkysten, og i midten af 1600-tallet meldte Danmark-Norge sig ind i kampen for at få del i handelen med først guld og elfenben og senere med mennesker. Vestafrika – Forterne på Guldkysten fortæller historien om den danske tilstedeværelse, der var helt afhængig af de skiftende alliancer med rivaliserende afrikanske stater, som kæmpede om magten i området. På højdepunktet i slutningen af 1700-tallet var der fem danske forter på Guldkysten, men i lange perioder balancerede de dansk-norske besiddelser på randen af katastrofen - plaget af sygsom, krig og intern splid. Og ambitionerne om at etablere en egentlig koloni på Guldkysten lykkedes aldrig for danskerne, som i midten af 1800-tallet overlod sine forter til briterne. Alligevel var Guldkysten en vigtig brik i det danske kongerige, idet forterne var hovedbase for den danske slavehandel fra Vestafrika. Godt 100.000 afrikanere blev ofre for denne handel. Vestafrika – Forterne på Guldkysten indgår i det kolonihistoriske standardværk Danmark og kolonierne, der i fem bind behandler Danmarks rolle i den europæiske kolonialisme. Værkets bind supplerer hinanden, men kan også læses hver for sig. Andre bind i Danmark og kolonierne: Danmark - En kolonimagt Grønland – Den arktiske koloni Vestindien – St. Croix, St. Thomas og St. Jan Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne.

Informationer og udgaver