Når adelen har eksisteret i så lang en periode, må det skyldes, at den i sig har nogle værdier, der rager op over den daglige opfattelse af den som fin arkitektur, snobberi og store fester villigt kolporteret af ugebladene. Derfor har forf. (selv adelig) skrevet om adelen, som den er, og selvom bogen er et partsindlæg, er den en glimrende fremstilling af adelens historie og funktion. Først beskrives den fra oprettelsen over enevældens ændringer, den nye adel (1671), lensafløsningsloven (1919) til dagens Danmark. Bogen er let læst og redelig, selvom han ikke lægger skjul på egne holdninger (og bl.a. skildrer salget af Aalholm, (som hans far ejede) som en sørgelig finale). Dernæst skildres enkelte adelige bl.a. Gregers Dirckinck-Holmfeld, forf. selv, Bente Scavenius og flere andre i nogle ikke særligt dybtgående portrætsamtaler, ligesom der gives portrætter af forskellige herregårde. Alt i alt et nuanceret billede af den danske adel. Forf. har tidligere skrevet En konges dagbog 1980. Billedmaterialet er meget smukt, og bogen præsenterer sig flot. Der mangler en litteraturliste med supplerende læsning. På omslaget spejler Egeskov sig i sin voldgrav.