Bøger / faglitteratur til børn

Danmarks historie : en illustreret hurtig-guide

Del af Info-guide

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2006

af

af

Erik Boas Pedersen

d. 28. juni 2006

Kan det lade sig gøre - meningsfuldt og indholdsmæssigt rimeligt - at gengive danmarkshistorien på 30 sider med lidt tekst og mange illustrationer? Jeg synes ikke, det er bevist her i denne lille pamflet, på forsiden navngivet som info-guide og med undertitel af illustreret hurtig guide. Det hurtigt guidede markeres igennem de enkelte siders tekst, der stort set omtaler emnerne i overskriftform og egentligt forudsætter et ret stort kendskab til historien, så læseren selv kan fylde på den kortfattede, sporadiske præsentation. På den måde omtales stenalder, jernalder, vikingetid, monarkiet, kirken, krigene, stavnsbåndet, udvandringen, kolonierne, 2. verdenskrig, ungdomsoprøret, m. m. Det fremgår ikke nogen steder hvem målgruppen er, men sproget er gennemgående almindeligt dansk og henvender sig generelt til den typiske unge/voksne dansker med en vis historisk viden som forudsætning for at kunne samle den fragmentariske viden. Der optræder relativt få navne i teksten. Knud den Store, Thyra Danebod og en del andre regenter. Derudover nævnes, altid en passant, Struensee, Thorvald Stauning, H. C. Andersen. Visuelt fremstår siderne generelt noget rodede, med illustrationer fra adskillige tidsperioder til belysning på samme side. Bogen har ingen funktion i undervisningssammenhæng. Den hurtige gennemgang af historien kan have en vis interesse i folkebiblioteket.



Informationer og udgaver