Bøger / faglitteratur

Danmarks humor i lyst og nød


Beskrivelse


Med afsæt i Muhammedtegningerne i 2005 placeres den danske humor i en modstandspolitisk sammenhæng som argumenterer for eksistensen af en særlig og enestående dansk form for humor.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 18. nov. 2011

Rolf Slot-Henriksen vil være kendt af mange som en kompromisløs nationalist og forkæmper for det han betragter som den enestående danske kultur, og det er i blandt læsere, der allerede kender ham, publikum til denne bog skal findes.

S-H var i mange år præst i Bredballe ved Vejle. Han er født i Altona udenfor Hamburg, og har måske netop pga. sin "fremmede" baggrund altid haft fokus på det danske. I brede kredse er han kendt for sin urokkelige modstand mod islam, og Muhammed-krisen spøger da også i kulissen hele bogen igennem. Her forsøger han at definere og beskrive den særlige danske form for humor, som han ikke kun ser som en anledning til et godt grin, men som et nationalt karakteristikum og et værn mod fremmedhed og overmagt. Bogen præsenterer en overdådighed af god humor, som Slot-Henriksen veloplagt placerer i forskellige rammer, og det er den del af bogen, der skal sikre den udbredelse i bredere kredse. Med afsæt i Muhammed-tegningerne placerer S-H den danske humor i en modstandspolitisk sammenhæng, men det er overbevisning og holdninger, S-H bruger i forsøget på at argumentere for eksistensen af en særlig og enestående dansk form for humor.

Der findes mange bøger, der forsøger at indkredse og beskrive humor, men denne ligger nærmere en politisk afklaring af holdninger skabt længe efter fx Bech Thomsens Muhammedkrisen, 2006.

Forfatteren giver sit personlige bud på en nationalkonservativ opfattelse af, hvad den særligt danske humor er efter Muhammed-krisen.


Jyllands-posten

d. 29. nov. 2011

af

af

Henrik Jensen

d. 29. nov. 2011



Informationer og udgaver