Bibliotekernes vurdering
d. 21. okt. 1999
af
af
Liselotte Henriksen
d. 21. okt. 1999
Tidligere Saxooversættelser er Anders Sørensen Vedels fra 1575, optrykt 1967, Grundtvigs fra 1818-22 udkom 1962 i 3 bd. og 1985-86 i 13 bd. Fr. Winkel Horns fra 1898 er i nyeste udg. fra 1994 og blev genfortalt på moderne dansk af Mogens Boisen i 1985-86. Jørgen Olriks fra 1908-12 er i 4. udg. fra 1981. En nyoversættelse er under udarbejdelse i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Helle Stangerups modernisering bygger på Winkel Horns oversættelse med sideblik til Olriks. Udgangspunktet har været at gøre den svære prosa til letflydende dansk. I stedet for de tidligere udgavers blomstrende sprog er brugt en forenklet sætningsbygning med vægt på hovedsætninger. Forældede eller ualmindelige ord og fremmedord er søgt undgået, men ikke helt udeladt. Saxos heksametervers er erstattet med stavrim. I processen er teksten blevet en del forkortet og strammet op. Resultatet falder nok ikke i alles smag, men opgaven er løst. Saxo er blevet læselig for de generationer, der har lært og er vant til at tænke i hovedsætninger, som ikke gider tekster fyldt med uforståelige ord, men gerne vil læse en god historie, et eventyr fra gamle dage. Flot illustreret med billeder der kan minde om Bjørn Nørgaards gobeliner. Registre, ordforklaringer, kort, kongerækker.
