Bogen er den første samlede fremstilling i dansk ret, der udelukkende har fokus på CFC-beskatning. Emnet er særdeles aktuelt, da der fra politisk side er et historisk stort fokus på selskabers aggressive skatteplanlægning, herunder ved placering af mobil indkomst i udenlandske lavtbeskattede datterselskaber. Reglerne om CFC-beskatning har til formål at hindre denne form for skatteplanlægning. Bogen behandler bl.a.: •Betingelserne for CFC-reglernes anvendelse •Undtagelserne til regelsættet •Dispensation •Reglernes retsvirkning. Analysen af de danske CFC-regler er foretaget i et internationalt perspektiv og belyser bl.a., hvorvidt reglerne er forenelige med Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-retten.