Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Dansk i Sydslesvig : en udstilling om det danske mindretal i Sydslesvig fra 1864 til i dag


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2012

af

af

Anny Skov Madsen

d. 24. jan. 2012

Det velillustrerede katalog er udarbejdet på baggrund af en udstilling på Danevirke Museum, der ligger lidt uden for Slesvig. Det uddybende baggrundsmateriale er så righoldigt, at det kan læses som et selvstændigt værk om det danske mindretal. Bogen er for historisk interesserede, men kan også vække interessen for grænselandstemaet.

Kataloget beskriver det danske mindretals historie i Sydslesvig fra 1864 til i dag. På baggrund af indsamlede genstande, beretninger om personlige oplevelser og livsforløb fortæller bogen om det historiske forløb, identitet, sprog, hjemstavn, foreningernes virke, de kulturelle udfordringer og ikke mindst om de daglige levevilkår i en vanskelig periode. Bogen er bygget op over karakteristiske træk fra de forskellige perioder fx 1864-1918 og 1955-1990. Et par emner er taget på tværs, nemlig slesvigske feriebørn og vandrelærere. Til hver illustration er der en tekst om faktuelle oplysninger eller den personlige historie, der hører til genstanden.

Sydslesvigs danske historie, 2009, Grænseland - krig og kulturmøde, 2009 fortæller også om det tyske mindretal, men ikke med så mange illustrationer.

Der er fremskaffet et righoldigt materiale, der på alle måder fortæller om både den store og den lille verden i grænselandet. Kataloget har en god struktur, som gør læseren nysgerrig. Samlet set bliver det en nuanceret fortælling om modgang, identitet og kulturel overlevelse.


Sønderjysk månedsskrift

2014, nr. 3

af

af

Anker Thygesen

2014, nr. 3