Med en kort indl. om sprogforh. før 1864 er det lykkedes G.J. gennem 92 kilder at dække og navnl. supplere det hist. stof, der formidles i de gymnasie- og hf-klasser, som hæftet først og fremmest er bestemt for. Dispositionen er enkel: 1864-1920, 1920-45 og Efter 1945. Kilderne er ualm. velvalgte og giver et tydeligt indtryk af Bismarck-Preussens anneksion af Slesvig og af de midler, der anvendtes til germanisering. Gennem H. P. Hanssen- og Jens Jessen-citater lægges op til den inddeling, der er gennemført i 2. og 3. afsnit: "nordslesvigske" og "sydslesvigske" kilder. Trods klippede hæle og tæer markeres derved væsentlige forskelle i "det delte Sønderjylland". "Efter 1945" er svageste afsnit, fordi man mangler en præsentation af Sydslesvigsk Vælgerforening og Karl Otto Meyer - også som modvægt mod den "stor-europæiske" alliance mellem hjemmetyskere og centrumsdemokraterne i Nordsl. Men det hjælper, at de tyske politikeres ønske om en formaliseret og institutionaliseretEF-politik modstilles den sønderjyske amtsborgm. Erik Jessens klart formulerede danske synspunkt: nej til formalisering, ja til praktisk samarbejde. Udførlig kilde- og illustrationsfort. samt spørgsmål kilde for kilde til drøftelse. Litteraturhenv. Stikordsreg. Anbef. div. bibliotekstyper, også af hensyn til studiekredse.