Bøger / faglitteratur / bibliografier

Dansk viden 1941-1945 om holocaust : belyst ved den illegale presse


Beskrivelse


Undersøgelse af hvad man rent faktisk vidste i Danmark under besættelsen om den tyske jødepolitik.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2010

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 5. maj 2010

Til videregående besættelses- og holocaustinteresserede.

Et grundigt videregående forskningsværk om informationsniveauet, der var tilgængeligt om den tyske jødepolitik i besættelsestidens Danmark. Hvad vidste den danske offentlighed og danskerne egentligt om holocaust 1941-45? Til trods for at dette spørgsmål har dannet grundlag for megen nyere forskning, så har det aldrig i sig selv tidligere været systematisk udforsket ud fra samtidens kilder. Denne bog råder bod på paradokset ved for første gang systematisk at inddrage den danske illegale presse, der var den primære kilde til befolkningens samtidige informationer. 1. del belyser udenlandsk viden om og formidling af holocaust under krigen i Sverige, Sovjet, England og USA. 2. del analyserer de illegale blade, deres forskellighed og kildeanvendelighed. Herefter gennemgår bogen 14 illegale blades informationer om spørgsmålet i perioden 1941-45 fra Land og Folk til Frit Danmark, Danskeren og Information. Konklusionen er, at informationerne var spredte, usystematiske og sparsomme - ikke så meget pga. omfanget af den daværende tilgængelige oplysning, som pga. modstandsbevægelsens egen politiske dagsorden og fokus, der primært lå i mobiliseringen til Danmarks frihedskamp og ikke i jødernes skæbne.

Intet andet af omfang om emnet.

Et grundigt velfunderet videregående værk, som udfylder et hul i besættelsestidens forskning ved at belyse og analysere danskernes reelle viden om holocaust og kilderne hertil i den illegale presse 1941-45.


Militært tidsskrift

Årg. 139, nr. 3 (2010)

af

af

Poul Grooss

Årg. 139, nr. 3 (2010)