Bøger / faglitteratur / billedværker

Danskere før og nu : fotodokumentar


Beskrivelse


Fotografierne viser parvis, hvordan livet i Danmark har ændret sig i såvel stort som småt i de sidste hundrede år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2008

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 13. aug. 2008

En bog der med mange fotografiske punktnedslag illustrerer "livet i Danmark" gennem 100 år. Mindre gør det ikke, og bogen har da også bud til nær sagt alle, fra land og by, fra hytte og slot. Her favnes bredt, og alle kan spejle sig i en udgivelse der fotografisk knytter bånd til både dansk hverdag og dansk identitet gennem hele 1900-tallet og lidt til! Mon ikke der er nogle interesserede læsere, der gerne lader sig invitere indenfor af omslagets, Dagmar Hansen, revystjernen kendt fra "Oh Dagmar".

392 parvis arrangerede fotos med kort ledsagende tekst, nye og gamle fotos, der illustrerer forskelle og ligheder fra før og nu, samfundets udvikling fra nøjsomhed til velfærd. Mange af billederne er kendte, men i denne kontekst hvor udvikling og perspektivering er en del af bogens sigte lever de fint op til formålet.

Denne type udgivelse er ingenlunde nogen nyskabelse. Nærværende bog er revideret og udvidet i forhold til 2004-udgaven, der "kun" bragte 274 parvis "før og nu"-fotos. Den nye udgave er så til gengæld af mindre format, 15 x 18 cm, mod den gamle udgaves 24 x 28 cm hvad der selvsagt også betyder at de mange fotos er af lidt mindre størrelse end tidligere.

En tematisk billedbog der med sine mange facetter afdækker stort og småt i et land der har undergået mange forandringer gennem et århundrede: samfundsmæssige, sociale, økonomiske, kulturelle m.v. De forandringer bevidnes her samtidig med at læseren selv får mulighed for at orientere sig på plads i bogens univers.


Kunstmagasinet Janus

2009, nr. 2

af

af

Bjarke Regn Svendsen

2009, nr. 2