Status på medaljesagen fra 1945 er i dag, at de soldater, der den 9. april 1940 forsøgte at standse tyskerne ikke fik nogen medalje. Nogle syntes at både modstandsfolk og soldater skulle hædres med en medalje, men modstandsbevægelsen kom med indvendinger mod den påtænkte dekorering, som aldrig blev til noget. Forf. mener, at man bør genoverveje sagen, og derfor har han sat sig for at skildre de kampe, soldaterne var indblandet i, for at vise at de udviste en handlemåde, der var en medalje værdig. Han benytter i vid udstrækning deres egne ord, ofte fra ikke tidligere offentliggjorte beretninger og han gennemgår den holdning som regeringen i 1945 havde, og som ingen senere regeringer har fraveget. Han beskriver baggrunden for tildeling af medaljer i det 19. århundrede med en gennemgang af de forskellige medaljer, der kunne være tale om. Derefter følger skildringen af kampene den 9. april 1940, idet han dog må gribe tilbage til de militære forhold i 1920'erne. Det er et meget langt tilløb til det egentlige: de enkelte kamppladser den 9. april. Bogen er udsendt af Ældresagen, som vel deler forfatterens fromme ønske for de efterhånden kun ca. 500 tilbageværende soldater, at det er i sidste øjeblik, men ikke for sent.