Personlig beretning om Flemming Roses nylige afgang fra Jyllands-Posten. For alle med interesse for dilemmaer og debatten forbundet med ytringsfriheden, men i særdeleshed interessant i jounalistkredse.
Flemming Rose valgte i september 2015 at forlade JP, hvor han har arbejdet gennem en lang årrække og her blev centrum i sagen om Muhammedtegningerne. Han beretter om de seneste 5-6 år på avisen, hvor han blev underlagt restriktioner af en ledelse, der tydeligvis var i krise og havde svært ved i praksis at leve op til avisens egne principper om ytringsfrihedens ukrænkelighed. Bogen beskriver særdeles direkte konfrontationer med fortrinsvis bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl og perspektiverer løbende hændelserne set i lyset af avisens officielle holdninger samt gennem analyser af loyalitets- og fanatismebegrebet.
Det er et bittert opgør med en arbejdsplads, en leder og en faderskikkelse. Det er en sag og historie om principper, men den kommer meget til at fremstå som et desperat forsvarsskrift og til at handle om FR selv. Han er et vidende og reflekterende menneske med en behageligt flydende pen, der gør den til interessant og spændende læsning, omend den, når medieomtalen har lagt sig, nok mest vil blive læst af fagfæller.
Den lægger sig i forlængelse af Roses egne Tavshedens tyranniHymne til frihedenPansergeneralen og Hymne til friheden. I Pansergeneralen kommer modpartens synspunkter fremDen lægger sig i forlængelse af Roses egne Tavshedens tyranni og . I Pansergeneralen kommer modpartens synspunkter fremDen lægger sig i forlængelse af Roses egne Tavshedens tyranni og Hymne til friheden. I kommer modpartens synspunkter frem.