Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De dødes skib


Beskrivelse


Fantasy. Ragnarok nærmer sig. Magnus Chase sejler afsted sammen med sine venner for at standse jætten Loke, der er draget afsted på "De dødes skib" med sine zombie-agtige krigere. Men Magnus har problemer med sin besætning, og der er fjender alle vegne. Vil han nå at redde verden fra undergang?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2018

af

af

Vera Hollerup

d. 6. apr. 2018

Her er 3. bind af den forrygende spændende fantasy-trilogi, "Magnus Chase og de nordiske guder" for 12-16-årige. Verden nærmer sig Ragnarok, og Magnus Chase og hans venner stævner ud for at stoppe Ragnarok, inden det er for sent.

Dette er afslutningen på serien, "Magnus Chase og de nordiske guder". Tidligere skulle Magnus Chase finde et sværd og Thors hammer. Denne gang står større ting på spil. Magnus og hans trofaste venner, T.J.- en sort soldat fra Amerikas borgerkrig, valkyrien Samirah, dværgen Blitz, alfen Hearth samt Alex skal redde verden fra Ragnarok. De begiver sig afsted i et vikingeskib for at stoppe den snu og farlige jætte, Loke, der er sejlet ud med "De Dødes Skib", Naglfar, som Hel, dødsrigets hersker, har bygget af døde mænds negle. Bagest i bogen findes en ordliste samt en oversigt vedrørende de ni verdener i nordisk mytologi - plus forklaringer på nogle bestemte runetegn.

Det er en fabelagtig spændende, underholdende og til tider morsom bog, som ikke keder læseren et eneste øjeblik. Plottet er intenst og fortættet med et flot flow i fortællingen. Magnus og hans venner er skildret med nærvær og sans for deres forskelligheder. Den gamle gudeverdens rolle i vort højteknologiske samfund er beskrevet med fantasi og humoristisk coolness.

Man bør også læse forfatterens andre serier som fx: "Percy Jackson og Olymperne" og "Olympens helte". En anden spændende og sjov fantasyserie er "Lampens børn" af Philip Kerr.


litteratursiden.dk

d. 14. juni 2018

af

af

Arne Larsen

d. 14. juni 2018

Serien om antihelten Magnus Chase og de nordiske guder afsluttes med dette tredje bind. Historien er som sædvanlig forrygende, ustyrlig morsom og spændingen på fulde omdrejninger. Rick Riordan er ogs...