En dejlig bog fuld af varme og ømhed. Forfatteren er amerikaner men bosat i Frankrig, og det kan mærkes på den helt specielle tone Jette Lond flot har fået med i den danske version. Ernest på ca.11 bor i Paris hos sin farmor. Hans mor døde, da han blev født, hans far forsvandt med sin sorg og ingen af dem har set ham siden. Farmoren er dyster som en statue og komplet uegnet til at tage sig af et barn. Hun lever stort set kun i fortiden, kommer aldrig udenfor en dør, og livet leves på faste vaner og regler. Således består deres "søndagsfornøjelse" i at tage et brev frem fra den for længst afdøde bedstefar. Ingen af dem kan tyde det, men ritualet er helligt! Og derfor lever Ernest også i en verden, hvor telefon, fjernsyn, biler, ja sågar supermarkeder, er totalt ukendte fænomener. Men som det så ofte sker, kommer der en kvinde til! Victoire flyver som en hvirvelvind ind i arenaen og Ernest' liv, og så sker der noget. For Victoire er eneste pige i en familie med 14 børn, og her er hverken plads til regler eller finere følelser. En bog der næsten kan sammenlignes med Nöstlinger i tonen, varmen og de fine skæve vinkler - med samme trygge forvisning om, at alt går som det skal. Fra 10/11, også oplagt som oplæsning fra 9 år.