Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

De hemmelige ting i verdenshistorien


Beskrivelse


Billedbog. Fra stenalderen over vikingetiden og koloniseringen af USA til informationsalderen og rumalderen. Alle steder skal man finde hemmelige ting.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2020

af

af

Julie Arndrup

d. 21. feb. 2020

Så skal der findes ting igennem verdenshistorien - fra stenalderen til rumalderen. God underholdning for 4-8-årige.

Gennem 11 forskellige opslag kommer vi fra stenalderen over vikingetiden og koloniseringen af USA til informationsalderen og rumalderen. Alle steder skal vi finde mange forskellige små ting. Hvert opslag har også en hemmelig ting, der er lidt sværere at finde. Hvert opslag har lidt fakta om perioden. Hvis man vil have hjælp er der en tilhørende hjemmeside med løsninger. Her kan man også printe stregtegninger fra bogen ud og selv farvelægge. Til sidst afsløres det også at der på hver side er gemt et lille agern, og så kan man starte forfra med at lede efter det.

Sjov og anderledes findebog, med spændende og detaljerige illustrationer. Tingene er tilpas svære at finde, men man skal lige opdage at de ikke nødvendigvis ligner de illustrationer der er ud for opgaven. Hvis der fx står find fire slanger, så ser slangerne forskellige ud. Kombineret med de små faktabokse giver det bogen lidt mere gods end de gængse findebøger, og den vil også være god til selvlæsning for de lidt ældre børn.

Titlen minder i stil om de to andre af samme forfatter, Jagten på de hemmelige tingDe hemmelige ting i dyrenes verden og De hemmelige ting i dyrenes verdenTitlen minder i stil om de to andre af samme forfatter, Jagten på de hemmelige ting og .