Bøger / skønlitteratur til børn / science fiction

De mystiske kæmpeøgler


Beskrivelse


Tegneserie. Willy, Jonna og Onkel Hans rejser med rumskibet SM-6 til en mystisk planet, hvor Willys effektive paralysator tilsyneladende ikke har nogen som helst effekt på planetens farlige kæmpeøgler.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2012

af

af

Steffen Kronborg

d. 20. dec. 2012

Willy på eventyr er for nostalgiske voksne med smag for science fiction.

I 2011 vendte Willy på eventyr overraskende tilbage til det danske marked efter 35 års fravær, og nu foreligger endnu et genoptryk af en episode fra seriens sidste år. De mystiske kæmpeøgler starter, hvor sidste års genoptryk sluttede, med nogle endnu uopklarede mysterier: hvad foregår der på den uhyggelige planet hos hjernerøverne? Og hvem er det, der truer planetens beboere? Willy, Jonna og Onkel Hans vender tilbage til planeten, hvor de bl.a. møder radiostyrede fortidsuhyrer og senere kommer i karambolage med en fjendtlig rumstation. Fortsættelse følger. Trods de dramatiske begivenheder, som udfylder albummets 34 sider, er det ikke den indbyggede spænding, der får læseren til at haste igennem historien, men derimod Tage Andersens formidable beherskelse af en klassisk, realistisk streg med mere end et strøg af inspiration fra Alex Raymonds Jens Lyn.

Ligesom sidste års udspil ledsages det nye album af en kort introduktion til serien ved Asger Pedersen. Indledningen viser bl.a. et smukt eksempel på, hvordan Tage Andersens minutiøst udførte stregtegninger næsten gør sig endnu flottere i sort-hvid end i farver.

Willy på eventyr er handlingsmæssigt en space opera fra science fiction-genrens ungdom, mens indholdet tekstmæssigt nærmest må karakteriseres som klichéfyldt melodrama. Når serien trods alt er et nærmere bekendtskab værd, skyldes det helt oplagt dens fornemme billedside.


Proxima

Nr. 96 (2012)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 96 (2012)