Bøger / faglitteratur

De skjulte budskaber i vand


Beskrivelse


Med udgangspunkt i sin egen forskning, beskriver forskeren og healeren sine opdagelser af vands evne til at absorbere, bevare og endog viderebringe menneskelige følelser og tanker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2005

af

af

Claus Bundgaard

d. 4. maj 2005

For ca. 10 år siden begyndte den japanske forsker og healer at undersøge de krystaller, som vand i fast form danner. Han vidste, at ikke to iskrystaller er ens, men snart opdagede han, at vands evne til at danne de mest formfuldendte og smukke krystaller var stærkt afhængig af vandets kvalitet og vandets evne til at absorbere udefra kommende påvirkninger. Hvis vandet var forurenet, dannede det ufuldstændige eller slet ingen krystaller, men mere overraskende var det, at vand opbevaret i flasker, der blev påklistret et smukt billede eller en positiv/kærlig sentens, udviklede store symmetriske krystaller, mens vand udsat for negative påvirkninger som uharmonisk musik eller hadefulde sentenser udviklede asymmetriske og ufuldstændige krystaller. Da menneskets krop består af ca. 70 % vand, ser Emoto en direkte sammenhæng og konkluderer, at kærlighed, venlighed og taknemmelighed ikke bare er egenskaber, som opleves som positive og behagelige, men er direkte livsvigtige for menneskets trivsel. Forfatterens enestående eksperimenter, som dokumenteres med en række farvefotos af krystaller, er bogens vigtigste budskab. Mens hans religionspsykologiske overbygning nok vil virke lidt ufærdig på de fleste læsere.



Informationer og udgaver