Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

De syv dødssynder

Del 16 af Franka

Beskrivelse


Tegneserie. Et kendt kunstværk forsvinder under voldsomme omstændigheder fra et kunstgalleri. Den unge kvindelige detektiv Franka bliver hyret af kunstværkets ejer til at opspore det.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2000

af

af

Vera Jensen

d. 25. sep. 2000

Den hollandske tegner og tekstforfatter Henk Kuijpers har udviklet sin streg til det bedre, siden han udsendte det første Franka-album i 1974. Streg og stil var fra starten inspireret af Hergés "ligne claire". Bygninger, biler og interiør er tegnet med pertentlig akkuratesse, og personer og ting er tegnet op med en markant tuschstreg. Den stivhed, der prægede serien i starten, er nu afløst af en blødere og mere dynamisk streg. Franka er en moderne, intelligent og handlekraftig kvinde, der dog ikke forsømmer nogen lejlighed til at blotte sig, og bade- og sengescener er derfor altid obligatoriske. Alligevel er det et album, der primært henvender sig til 10-14-årige piger. Genremæssigt er det et krimialbum. Franka skal denne gang opspore et kunstværk, der under dramatiske omstændigheder er stjålet fra et galleri. Plottet virker lidt anstrengt, men tempoet er kvikt, og handlingen er elementært spændende. Stregen er denne gang noget af det flotteste, Kuijpers har præsteret. Ligeledes er farvelægningen ganske tilfredsstillende.


Strip!

Nr. 12 (2000)

af

af

Michael G. Madsen

Nr. 12 (2000)