Billedbog om to uhyrer, der lever henholdsvis på østsiden og vestsiden af et stort bjerg. På grund af dette opstår der en fundamental uenighed mellem dem omkring dagens rytme. Når det eneuhyre mener, at det er dagen, der svinder, mener det andet, at det er natten, der kommer. Uhyrerne kan tale sammen gennem et hul i bjerget, men de kan ikke se hinanden. Uenigheden udvikler sig tilet fjendskab, hvor først de mest utrolige og fantasifulde skældsord og siden klippestykker, svirrer gennem luften. Derved bliver bjerget ødelagt og for første gang ser uhyrerne hinanden. De finderud af, at uenigheden skyldes en misforståelse, men de synes de har haft det skægt, "det var bare ærgerligt med det bjerg". Ligesom i McKee's: Ikke lige nu, Peter (Jørn E. Albert, 1980), er der taleom en historie med ret barske perspektiver, som har lige så meget at sige den voksne, som de børn, den læses op for. Symbolikken er enkel, men på trods af det alvorlige emne, er der ingen løftedepegefingre. Historiener velfortalt og fint oversat af Susanne Vebel. Det gælder især de mange utraditionelle skældsord, der helt bestemt vil appellere til alle tilhørere fra 4 år. Såvel tegningersom omslag er udført i en enkel streg i klare farver og passer godt til indholdet.