Erindringshistorien om det danske nederlag i 1864. Et nederlag, der har sat dybe spor i dansk selvopfattelse og identitet. Lige siden har vi drøftet, om det var vores egen skyld eller tyskernes. For historisk interesserede læsere.
I 1864 led Danmark et sviende nederlag til Preussen i 2. Slesvigske Krig. Danmark mistede Sønderjylland, der først blev dansk igen i 1920. Men mere end det territoriale perspektiv, fyldte det identitetsmæssige. Danmark var nu ikke længere den stærke nation, som vi enten reelt havde været, eller i hvert fald opfattede os som. Nederlaget blev et kollektivt traume og siden har vi drøftet skyldsspørgsmålet og årsagerne til, at det kunne gå så fatalt til. Om danskerne var komplet naive, eller om vi var ofre for tysk aggression. Det har blandt andet spillet en rolle i debatten om forfatningskampen (1866-1901), besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003). I ti kapitler samler historiker og ph.d, Jens Lei Wendel-Hansen nederlagets politiske erindringshistorie.
Velskrevet og omfattende bog. Der er skrevet meget om nederlaget i 1864, men denne bog adskiller sig ved, at fokusere på den politiske erindringshistorie som følge af nederlaget. Der perspektiveres også længere op i tiden, end andre værker. Den henvender sig dog mestendels til læsere, der har kredset om emnet tidligere.
Det tysk-danske skæbneår 18641864 og 1864 : sønner af de slagne er blot to eksempler på andre titler om emnetDet tysk-danske skæbneår og : sønner af de slagne er blot to eksempler på andre titler om emnet.