"Sommer er en eminent lyriker, men selv om han synger om nødvendigheden af at trænge igennem kærlighedens klicheer for at kaste sig derud, hvor det gør ondt, befinder musikken sig ofte i en tryg havn af blide strygere, og man fornemmer sjældent den afgrund, teksterne antyder ... Tonen er melankolsk, men lyduniverset alligevel luftigt og elegant med diskret guitar-twang. Ekstra lys lukkes ind via Selina Gins vokal, der i flere sange skaber kontrast og modsvar til Sommers stemme ... Vi er langt fra den ætsende deroute i Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene [2008]. I stedet befinder vi os efter katastrofen, hvor man kigger tilbage på de knuste drømme og tænker: Var det dét? Kærligheden skildres både som svimlende himmelflugt og som slagmark".