Bøger / skønlitteratur / roman

De valg, du ikke selv træffer


Beskrivelse


Da danske Johan, på en rejse til Krakow, går på opdagelse i sin polske families historie, finder han gamle hemmeligheder, som trækker tråde op til nutiden. Til romanlæsere med interesse for polsk historie og samfundsforhold.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2021

af

af

Michael Linde Larsen

d. 17. sep. 2021

Da danske Johan, på en rejse til Krakow, går på opdagelse i sin polske families historie, finder han gamle hemmeligheder, som trækker tråde op til nutiden. Til romanlæsere med interesse for polsk historie og samfundsforhold.

Johan, som er på vej mod de 50 år, er alenefar til tre, efter at hans kone døde af kræft. Hans egen far flygtede fra Polen under kommunismen, og gennem hele sin opvækst er Johan ofte kommet på besøg i landet. Nu er han tilbage i Krakow og ønsker at finde ud af mere om sin slægt og deres liv før, under og efter den 2. verdenskrig. Specielt er han interesseret i sin berømte faster, kunstmaleren Zofia Stryjenska. Alle er dog ikke begejstrede for, at Johan stiller spørgsmål om fortiden. Snart er han viklet ind i skjulte konflikter og det, som skulle have været et hyggeligt besøg, udvikler sig til en dramatisk rejse. Men også en rejse med nye venner og en spirende kærlighed.

Styrken i bogen er portrættet af Polen med landets mange modsætninger og dets konfliktfyldte historie. Man fornemmer, at Nikolaj Lubanski kender landet, og det bliver til et fint stemningsbillede. Men det langsomme og omstændelige fortælletempo med vægt på mange detaljer og dialoger mellem personerne trækker indtrykket ned. Der er glimt af spænding, men helhedsindtrykket fremstår noget usandsynligt og ikke helt sammenhængende.

Et andet bud på en dansk mand, som søger sandheden om sin familie i Østeuropa er Åbne hænder af Andreas Monrad Pedersen.