Et menneske vakler søvnløst rundt i verden, imens prosa og poesi eksploderer billedskabende. Til læsere som holder af udfordrende poesi.
Digte om søvnløshed, inddelt i 4 dele af forskellig længde: Døs, Slow wave, Delta og REM. Digtene er ikke bundtet efter nogen åbenlys systematik; i stedet beskrives et jegs flakken om i verden, imens det kæmper med søvnløshed. Grænserne mellem verdens rum (ude og inde, her og der, Dk og udlandet) og mellem jegets bevidsthedstilstande (vågen og sovende, bevidst og ubevidst) er ikke skarpt optrukne, men slørede og tilfældige, som fx her i det første digt, Vrider: "Sengen er fuld af gamle, blå møbler / en globus knuget i min hånd / støvet, søgrøn med bogstaver / det sveder om natten (...)" Sprogligt benyttes et væld af troper og figurer og der er flere intertekstuelle referencer til fx Shakespeare. Genremæssigt veksles der mellem digte og prosa. Af og til er tonen politisk med kritik af dansk selvtilstrækkelighed.
Tilstanden mellem sovende og vågen, som destabiliserer jegets grænser, er flot beskrevet i et sprog, der konstant ændrer sig; der er ingen faste holdepunkter i teksten. Derimod er der et vildt farverigt og billedskabende sprog, som kan være udfordrende og kompleks. Anbefales.
For en yngre digter om identitetens kontingens og vandringer ind og ud af (eksistentielle) rum kan med nogen ret henvises til Marts er bedst af Løppenthin. Ellers en Pia Juul eller måske Juliane Preisler. Stilmæssigt er Lynn Brown sin egen.