Decameron

"Selvom bagkataloget kan kaldes ujævnt, har Lilholt en egen nerve og tone, når han er bedst. Sådan er det også på Decameron. Som næppe vil opnå nyklassisk status, men som ikke desto mindre byder på flere fine stunder ... det her handler ikke om stor kunst, men derimod om musik som en del af åndedrættet, som en forlængelse af selve livet. Sådan har det været for Lars Lilholt i efterhånden at halvt århundrede, og som sådan er alt ved det gamle i mere end én forstand her på mandens aktuelle udspil".

"Selvom bagkataloget kan kaldes ujævnt, har Lilholt en egen nerve og tone, når han er bedst. Sådan er det også på Decameron. Som næppe vil opnå nyklassisk status, men som ikke desto mindre byder på flere fine stunder ... det her handler ikke om stor kunst, men derimod om musik som en del af åndedrættet, som en forlængelse af selve livet. Sådan har det været for Lars Lilholt i efterhånden at halvt århundrede, og som sådan er alt ved det gamle i mere end én forstand her på mandens aktuelle udspil".

"Kald det slingrekurs: Ganske symptomatisk er der sange på (...) 'Decameron', som kræver at blive taget alvorligt. Der er imidlertid også tiltag, som er svære at tage seriøst. Lilholts flakken mellem The Pogues og Kandis lander behændigt på velswingende 'Den magiske møhårspensel', men det er unægtelig en titel, de færreste vil nævne på første date ... Stærkest står den intime ballade 'Til min far'. Svagest er 'Under brostenene ligger stranden', hvor [Lilholt] nærmest modarbejder sig selv med en enerverende melodi. Til gengæld er 'Intet menneske er en ø' en anderledes naturlig og stemningsfuld påmindelse om tilværelsens mysterium og det væsentlige ved tosomhed og sammenhold".

Læs anmeldelse

"Kald det slingrekurs: Ganske symptomatisk er der sange på (...) 'Decameron', som kræver at blive taget alvorligt. Der er imidlertid også tiltag, som er svære at tage seriøst. Lilholts flakken mellem The Pogues og Kandis lander behændigt på velswingende 'Den magiske møhårspensel', men det er unægtelig en titel, de færreste vil nævne på første date ... Stærkest står den intime ballade 'Til min far'. Svagest er 'Under brostenene ligger stranden', hvor [Lilholt] nærmest modarbejder sig selv med en enerverende melodi. Til gengæld er 'Intet menneske er en ø' en anderledes naturlig og stemningsfuld påmindelse om tilværelsens mysterium og det væsentlige ved tosomhed og sammenhold".

Læs anmeldelse