Bøger / faglitteratur

Del dig stærkere : strategi og taktik for topledere på sociale medier


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2019

af

af

Jytte Bræmer

d. 13. nov. 2019

Topledere i virksomheder bruger i stigende grad sociale medier til at kommunikere om såvel deres virksomhed som samfundsforhold. Bogen giver råd og anvisninger til at bruge de kanaler på bedst mulig måde.

Bogen baserer sig på interviews med en række topledere i forskellige former for virksomheder, der fortæller om overvejelser og erfaringer med at bruge sociale medier til at styrke deres virksomheds omdømme. Motivet er for de fleste at lave såkaldt social selling af virksomheden, at medvirke til troværdighed og legitimitet omkring produktet eller missionen, hvis det fx er en interesseorganisation eller NGO. Topledere skal i dag kommunikere mere og anderledes for at vinde, og de skal bringe sig selv i spil. Det er ikke længere nok at benytte sig af presse gennem kommunikationsmedarbejdere, og det kræver mod til at slippe ønsket om altid at være i kontrol. Illustreret med screendumps fra de interviewedes Twitter eller Facebookposts.

Det lykkes for forfatteren at komme rundt om emnet, at ramme de svære punkter, men også fremhæve og give et billede af den nye form for virksomhedskommunikation, der vokser frem i disse år. Bogen er velskrevet, men mangler redigering og mere professionelt layout.

Astrid Haug har skrevet et par bøger om samme tema og udvikling: Lyt til elefanterneSig du kan li' mig og Sig du kan li' mig. De har dog mest selve virksomheden i fokus, hvor det her er lederen selv, der personligt er i frontAstrid Haug har skrevet et par bøger om samme tema og udvikling: Lyt til elefanterne og . De har dog mest selve virksomheden i fokus, hvor det her er lederen selv, der personligt er i front.