Bøger / faglitteratur til børn

Delfin : levesteder, livscyklus, fødekæder, trusler


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2000

af

af

Lars Larsen

d. 4. maj 2000

For nogen tid siden udkom der i serien Naturens verden en bog om spækhuggeren (99/23). Nu kommer der en om et mere populært medlem af delfinfamilien, øresvinet. Bogen har samme opbygning som seriens tidligere, og efter en indledning om udbredelse og udseende følger beskrivelser af fødsel, opvækst og voksenliv. Der er beskrivelse af sprog og ekkolokalisering, og øresvínets plads i det økologiske system, som såvel jagt- som byttedyr. Herudover er der nogle sider om samspillet mellem øresvin og mennesker. Til sidst et kapitel om trusler, som følge af fiskeri, forurening og ødelæggelse af levesteder samt støj fra skibe og boreplatforme. Til afslutning en kort punktvis gennemgang af øresvinets liv, en ordliste, litteraturliste, adresser på organisationer, museer og hjemmesider samt et stikordsregister. Den informationsrige tekst er sat i en stor typografi og den suppleres af mange faktabokse, skarpe farvefotos og instruktive tegninger. Der er mange bøger om hvaler og delfiner på børnebibliotekerne, og med sin grundige gennemgang af øresvinets livsvilkår udgør denne et fint supplement. En god bog til opgaveskrivere og dyreinteresserede børn fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2000

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 4. maj 2000

Den nys udkomne En oversigt over hvaler delfiner og marsvin gav en god og grundig systematik. Den foreliggende bog går grundigt til værks inden for en undergruppe, hovedgruppen behandles kun på et par sider. Titlen er noget misvisende, for ganske vist er der mange fællestræk for delfiner, men bogen handler altså om øresvinet, vel nok den mest udbredte, udforskede og kendte delfinart, bl.a. fordi den lever kystnært i en stor del af verden. Redeligt og ganske detaljeret beskrives anatomi, levevis, trusler og livscyklus. Øresvinet er jo fotogent, og det righoldige billedmateriale lever til fulde op til modellen uden at forfalde til det nuttede, heller ikke i billedteksten. Ordliste, net- og andre adresser samt litteraturliste er også i orden. Bogen er anvendelig fra 6.-7. klasse og uddyber fint ovennævnte titel.



Informationer og udgaver