Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Delfineventyret


Beskrivelse


Charlotte og Mia er bedste veninder og hemmelige prinsesser. De skal lære at opfylde ønsker for andre. De skal hjælpe pigen, Emily med tre ønsker, der er bange for havet. Men den onde prinsesse Poison vil spolere det hele.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2016

af

af

Vera Hollerup

d. 27. sep. 2016

Ny bog i den skønne serie "Hemmelige prinsesser". Den handler om de to prinsesse-lærlinge, Charlotte og Mia, der skal lære at opfylde andres ønsker og derfor bliver sendt afsted på en ny opgave. For alle piger fra 6-11 år, der vil elske mange af bogens situationer.

Charlotte og Mia er bedste veninder, men de er også Hemmelige Prinsesser, som er ved at blive oplært i, hvordan man opfylder ønsker. De bliver nu sendt afsted på en mission, hvor de møder den jævnaldrende pige, Emily. Gennem et magisk spejl bliver de overført til den strand, hvor de skal møde Emily, der er lidt yngre end Charlotte og Mia. Emily kan ikke lide at være på stranden og vil ønske, at hun ikke er så bange for havet. Charlotte og Mia skal nu opfylde tre ønsker, der kan kurere Emilys havskræk. Men den onde prinsesse Poison forsøger at lægge dem hindringer i vejen. Mange illustrationer.

En rigtig sød magisk serie, som de 9-11-årige piger vil elske. Handlingen vil synes spændende og af og til lidt uhyggelig - men aldrig skræmmende eller farlig. En sød bog om venskab og magi. Den kulørte forside viser de to hemmelige prinsesser med store klare øjne iført farvestrålende prinsesse-kjole, diadem og halssmykke.

Samme forfatter har også udgivet en lignende serie, "Det Hemmelige Rige", som bærer mere præg af eventyr og magi. Her bliver hovedpersonerne også overført til en alternativ verden ved hjælp af magi. Serien "Sølvfinne" af Karen Christine Angermayer kan også anbefales.