Historien sættes ind i tid og sted i en lille rude forrest i albummet: USA efter en ødelæggende borgerkrig. De fire første personer i historien dør alle en voldelig død inden sidste side, hvortemaet i Jeremiah-smen at overleve i en ødelagt verden, er blevet gennemspillet endnu en gang. Kurdy opsøger en gammel ven, der har gemt hans andel af pengene fra et kup, men vennen er syg og kanikke huske, hvor han har gemt pengene, så Kurdy og Jeremiah må finde et job for at få noget at leve af. De skal hjælpe med at hente olie i et gammelt raffinaderi, og det kommer ikke til at gåstille af. Det er en enkel historie med mange forgreninger, båret oppe af Hermanns utroligt flotte tegninger, med et festfyrværkeri af en farvelægning, der i sig selv er stemningsskabende. Hermannbenytter sig af en næsten filmisk teknik i sin opbygning af siderne, hvor mediets virkemidler er udnyttet i en sådan grad, at teksten i flere tilfælde har kunnet undværes. Hver enkelt af historienspersoner er godt ogtroværdigt beskrevet i ord og billeder, således er det ikke glemt, at Jeremiah måtte tage afsked med Lena i nr. 10 (Boomerang), hvad han har svært ved at komme sig over. Menellers er dette en helt selvstændig historie, der kan (billed-)læses af de ældste elever og bruges i undervisningen som et eksempel på god tegneseriekunst.