Bøger / faglitteratur

Den amerikanske borgerkrig : Abraham Lincoln, slaveriet og krigen


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2014

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 15. maj 2014

Grundig historiebog til borgerkrigsinteresserede og studerende på gymnasiale og videregående uddannelser.

Bogen er udgivet på forfatterens forlag, som også står bag historie-hjemmesiden www.historiensverden.dk, som en del danske biblioteker abonnerer på. Forfatteren kendes fra historiebøger med emner som Romerriget og Perserriget. Da Lincoln får præsidentembedet i 1861, eksploderer den mangeårige konflikt mellem nord og syd, om hvorvidt slaveriet skal ophæves eller ej. Det fører til fire års krig med adskillige træfninger og et utal af tabte liv til følge. Krigen munder ud i slaveriets ophævelse. Bogen gennemgår kronologisk Den amerikanske borgerkrig og perioden op til. Især optakten til krigen forklares i detaljer, hvor der tages udgangspunkt i taler og debatter fra tiden. Efter krigens udbrud beskrives samtiden og politik sideløbende med centrale slag. Lincolns politiske karriere følges også. Der afsluttes med en kort opridsning af krigens konsekvenser. Teksten er sat i to spalter med enkelte fotos. Niveauet er fagligt højt, og der er mange detaljer at holde styr på som læser. Sidst findes en fyldig bibliografi med engelske bøger.

I forordet præsenteres bogen som grundlaget for et større formidlingsprojekt på hjemmesiden "Historiens verden". En lignende titel kan være Den Amerikanske Borgerkrig af Keegan.

Den amerikanske borgerkrig er en grundig og detaljeret bog, der beskriver en mørk periode i den amerikanske historie, der har sat sine spor helt op til i dag.