Ifølge forlagsmeddelelsen er det først og fremmest en roman for kvinder, men det mener jeg er en for snæver målgruppe. Alle med en smule interesse for omverdenen og lidt hjerte bør læse denne fremragende roman.
Dette er den 35-årige forfatters anden roman, men første på dansk. Lille Bi flygter under meget dramatiske omstændigheder som 14-årig fra Nigeria. Efter 2 rædsomme år på et britisk asylcenter bliver hun løsladt uden papirer. Hun har adressen på et ægtepar, hun har mødt på en strand under flugten, og beslutter sig for at opsøge dem. Her har manden netop begået selvmord, og konen, Sarah, knytter sig i sin sorg til Lille Bi. Efterhånden afsløres det, at det, der især knytter dem sammen, er en meget traumatisk hædelse dengang på en nigerianske strand, og den hændelse spiller også en afgørende rolle for mandens selvmord. Sideløbende skildres de håbløse forhold for illegale flygtninge og immigrationsbestemmelsernes totale ligegyldighed overfor truede mennesker. Bogens stemmer er skiftevis Lille Bis og Sarahs, og det giver et flot og nuanceret sprog og en genial dobbeltvinkling på de centrale problemstillinger.
Tilfældigvis har jeg læst bogen sammen med Jakob Ejersbos Liberty, der også har dobbelt sort/hvid fortællestemme og matcher Den anden hånd godt - men med fokus på det for en afrikaner uigennemskuelige europæiske system i stedet for en danskers problemer i Afrika.
En øjenåbner af en roman i et flot sprog. Den burde være pligtlæsning for alle med interesse for asylpolitik.