Den androgyne lufthavn : digte

Simon Grotrians kernelæsere vil i denne lille samling finde nye digte der umiskendelig bærer forfatterens vandmærke i sproget, men ikke desto mindre stadig kan forundre og overraske.

Et sted i den lille udgivelse med 22 nye digte af Simon Grotrian tales der om "ord, der kommer baglæns ud af munden". Sådan "baglæns", sort tale, hvor ordene rives ud af en normalsproglig syntaks og indgår i helt nye og aldrig før sete forbindelser, findes der mange eksempler på i teksterne. I modsætning til til Grotians salmepoesi er de nye digte uden rim og fast metrik, men det udelukker ikke, at den kristne dimension er til stede i de fleste af teksterne som det håb, den fortrøstning, der vokser ud af den oplevelse af afmagt og lidelse, der er den anden pol i Grotrians poesi. Bogen er den seneste i rækken af udgivelser i samarbejde med billedkunstneren Leif Dræby, hvis illustrationer er en fin og kongenial fortolkning af Grotrians univers.

Mest sammenlignelig og beslægtet når det gælder poesiens evne til at skabe en dybt personlig og visionær billedverden er Simon Grotrian i moderne dansk poesi med Morti Vizki og Nicolaj Stochholm.

Samlingen rummer mange eksempler på, hvor stor og enestående en lyriker Simon Grotrian er, når det drejer sig om at skabe et personligt udtryk - ofte på grænsen til det hermetiske - men også ydmyg i bevidstheden om at stå på ryggen af en lang poetisk tradition: "vældig poesi har skyllet disse kloder/ ind i mine ærmer".

Læs hele vurderingen