Bøger / faglitteratur

Den bedste computerbog til pensionister : \brobygger til pc-kørekortet\. Bog A : Modul 2, 3, 4 og 7


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2003

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 6. maj 2003

Forfatteren har skrevet den glimrende serie Den bedste computerbog til pensionister, hvis indledende 5 bind giver ældre medborgere god basisviden og en indgang til den IT-verden mange af os allerede tager for givet. Nu følges serien op med planlagte nye 4 bind for de seniorer, der har fået mod på at skaffe sig et egentligt pc-kørekort. Fortsat en fornuftig pædagogisk opbygning i lektioner og et brugervenligt sprog i stor læsbar sats. Første bind dækker modulerne 2, 3, 4, og 7 af pc-kørekortets 7 moduler som en naturlig opfølgning på netop samme emner fra de indledende bind. Om computerens opbygning, håndtering og administration af filer, tekstbehandling med basis i Word 2000, regneark med Excel 2000 og ikke mindst den spændende praktiske brug af internet. Sidste afsnit beskriver med udgangspunkt i www.dansk-it.dk læseplanen for pc-kørekortet, hvordan man finder et testcenter og kommer til eksamen. Vellykket fortsættelse, jeg tror indlærer naturligt, opruster og finpudser viden, uden at tale ned til eller henover hovedet på seniorer, pensionister og det meget omtalte "grå guld", hvis ressourcer, der er brug for, som også Ivar Nørgaard fra Ældremobiliseringen skriver det i et forord.