Bøger

Den blå kanin


Beskrivelse


Historien om den lille kanin, Krille, og hans venner med tilhørende sange. Cd'en indeholder minimusical med dramatisering af historien og fremførelse af sangene.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2013

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 14. maj 2013

Genudgivelse af en minimusical med fortæller, syv roller og fem rytmiske sange. Musicalen kan bruges til opførelse i 1.-2. klasse (6 år). Der er noder og cd med sangene fra den oprindelige opførelse i 1970. Bogen henvender sig til dansk-, drama- eller musiklærere.

Musicalen handler om outsideren Krille, som er en kanin. Krille er hverken særlig køn, stærk eller klog i modsætning til Anton, som er dygtig og fornuftig. Krille kommer ofte galt afsted. Han tør mange ting, som dog ikke er farlige. Anton ville ønske, at han turde det samme. En dag hopper Krille ned i en spand maling og bliver blå. Det bliver dog for meget for de andre kaniner, som ikke vil lege med en blå kanin. De får dog ondt af ham og laver en overraskelse til ham. Teksten er sat med forholdsvis store typer, og bogen er gennemillustreret med lidt barnlige sort-hvide stregtegninger - bortset fra den blå kanin. De fem rytmiske sange er alle trykt med noder og becifring. Jørgen Wedege har skrevet flere børneevergreens, fx Jamaica-dans.

Bortset fra et noget mindre format og lidt blå farve er bogen identisk med førsteudgaven fra 1970. Dog medfølger en cd med originalindspilningen fra samme år.

En enkel og barnlig historie, der kan opføres som musical med rytmiske sange. Mange børn i målgruppen elsker at spille teater, og denne musical er en overkommelig opførelse, idet den primært bliver båret af de fem sange og en fortæller.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Ulla Harne (børn)

d. 19. dec. 2018

Tekst og tegninger i billedbogsformat om den lille outsider, den blå kanin, som efter at være blevet stødt bort af de andre børn, bliver hylde i, fordi man slet ikke kan undvære ham og hans særpræg og tossede ideer. Den kom som plade i 1970 dramatiseret af børn fra Helsingør lille skoie. Handlingen er meget spinkel, og dens ideologiske indhold virker for forældet og forenklet til rigtig at interessere. Køns- og forældreroller er ligeledes meget traditionelle - voksne skal ifølge bogen for at være rigtig børnevenlige blot lade børnene være i fred, så de kan prøve alting selv og være sig selv!!! Hvorlænge bliver der ved med at udkomme den slags såkaldt velmenende bøger, hvor det er forældrene, der er børnenes fjender, og hvor de virkelige modsætningsforhold i samfundet overhovedet ikke omtales? Hvor det er en dyd at lade børnene leve deres "egen lille børneverden"?.