Gruopvækkende skildring af de store epidemier i Europas historie centreret omkring den sorte død, pesten, der rasede i næsten 400 år fra første udbrud i 1349 og ind i 1700-tallet. Men de stærkeste overlevede og gav grobund for et nyt samfund. Alle historisk interesserede vil blive grebet af dette populærvidenskabelige værk.
De store epidemier i 1300-1700 dannede basis for store samfundsændringer. Ufattelig mange mennesker døde i løbet 400 år, hvor fx pesten rasede. Datidens læger anede ikke, hvorfra sygdommene kom, og sideløbende med andre epidemier som kopper, plettyfus, samt sult og krige, der også hærgede i disse århundreder, blev en tredjedel af Europas befolkning udryddet. Gennem nedslag i forskellige områder viser forfatteren, hvordan epidemierne ramte, hvordan man udså sig syndebukke, hvilke midler lægerne tog i brug osv. Vi hører også om de uhygiejniske forhold, der spredte sygdommene på effektiv vis. Forfatteren er journalist på "Ugeskrift for Læger". Han har bl.a. udgivet Ve og velfærd om den moderne sundhedsvidenskabs opståen.
Øjenåbnende bog om de store sygdommes betydning for nybrud og teknologisk udvikling. Skrevet så alle kan forstå den, populærvidenskab når det er bedst.
Jakob Eberhardts bog Verdenshistoriens største epidemier behandler også de store sygdomme, men primært i nyere tid. De to bøger supplerer hinanden fint.