Otto skal på klassetur til Vor Frelser Kirke, men han er bange for gå helt op i tårnet. Humoristisk fortalt historie om at få hjælp til at overvinde angst. For 8-10-årige.
De to første bøger om 4.c i serien "Skolen ved Rødbedevej". I "Det er ikke ægte - vel?" kommer Ebbe til at se noget uhyggeligt på computeren. Han siger til sig selv, at det bare er film, men om natten kører videoerne rundt i hovedet på ham. Hvem skal dog hjælpe Ebbe? I "Den dag Otto skulle dø" skal klassen på tur til Vor Frelser Kirke og helt op i toppen af spiret. Men Otto er bange for højder og på vej op fryser han helt fast. Drengene driller ham, men heldigvis får han hjælp. Bøgerne er hhv. lix 12 og 15, har tegninger på alle siderne og afsluttes med gode råd til at klare svære ting og hjælpe andre. På forlagets hjemmeside ligger læseguides og opgaver til både skolen, læseren og forældrene. Forfatteren kendes fra serien "M" fx Molle i metro og som illustrator på mange letlæsningsbøger.
Det er gode bøger med seriøse historier om de menneskelige grundfølelser som angst og skam og om få hjælp. Der er forholdsvis meget tekst, men der er gode, humoristiske og detaljefyldte tegninger, som understøtter historierne og bløder lidt op på de alvorlige emner.
Til læsere af graphic novel: "Friends i fjerde", hvor 1.del er Kun for sjov!Mørket, eller serien om Otto, hvor 1.del er Mørket Begge serier handler om at klare svære situationerTil læsere af graphic novel: "Friends i fjerde", hvor 1.del er Kun for sjov!, eller serien om Otto, hvor 1.del er Begge serier handler om at klare svære situationer.