Bøger

Den danske forbindelse


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 1998

af

af

Per Månson

d. 5. mar. 1998

Edwardson, der underviser i journalistik og massekommunikation på universitetet, fik Svensk Deckarakedemins debutantpris for denne bog i 1995. Fuldt fortjent, for det er en usædvanlig velskreven og spændende kriminalroman; svenskerne kan åbenbart hive den ene fremragende krimiforfatter efter den anden ud af intetheden. Hovedpersonen er Jonathan Wide, nyskilt eksstrisser, der tjener til dagen og vejen ved at være skilsmissedetektiv, men ulig de fleste krimier, er der mange flere nøglepersoner på banen, først og fremmest fra Göteborgs drabsafdeling. En flosset forretningsmand bliver dræbt, samtidig bliver både hans kone og Wide overfaldet. Der er narko med i sagen, noget smugles fra Frederikshavn via Stena-færgerne. Der er måske brodne kar hos politiet, og der er helt sikkert mere end Stena, der forbinder sagen med Danmark. Spillet er indviklet som virkeligheden, det er afgjort de sorte sider af velfærdssamfundet, vi oplever - medrivende skildret, bl.a. ved at alle aktørerne får stemmer, tanker og følelser. Guf for alle, der fx tænder på Mankell. Næste bind om Wide Gå ut min själ er udkommet i Sverige.



Informationer og udgaver