Bøger / faglitteratur

Den danske historie - Bind 1


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2004

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 17. dec. 2004

Sven Skovmand udgav oprindelig Den danske historie i 1982-85, fire bind med i alt ca. 500 sider om Danmark fra oldtiden til 1984. Nærværende udgave er af samme omfang som 80'er-udgaven og som denne illustreret af den i mellemtiden afdøde tegner Eiler Krag hvis prægnante s/h tegninger synes at besidde såvel usvækket slagkraft som underfundig humor. Skovmand har valgt at genbruge Ebbe Reichs forord uændret og ellers kun ændret ganske lidt og, forekommer det, overfladisk i såvel kapiteloverskrifter som i den løbende historiske fremstilling i øvrigt. Den ny udgave føres efter undertitlen at dømme 20 år frem fra 1984 til 2004, det giver sig kun udslag i et lidt omskrevet sidste afsnit "Frodighed i krisen" hvor bl.a. Maastricht-traktaten i 1992 og Danmark i EU får ord med på vejen, men måske lidt overraskende intet om Danmarks rolle i et ellers ganske forandret Europa efter kommunismens fald med bl.a. store ændringer i eksempelvis vores udenrigspolitiske engagementer til følge. En udgave med mest gammel vin på nye flasker, men retfærdigvis også en historisk fremstilling der uændret har sit fokus og sin sympati rettet mod folkets historie og vilkår fremfor statsmagtens gøren og laden. En let revideret udgave der må kunne finde anvendelse på linie med den gamle.



Informationer og udgaver