Bøger / skønlitteratur / eventyr

Den eventyrlige globetrotter og kostebinderske Karla Karlsdatter


Beskrivelse


Tegneserie. To små eventyr om den unge Karla Karlsdatter, som drager ud i verden uden anden bagage end sit gode humør, sit gå-på-mod samt et ønske om at blive kostebinder. Historierne er resultatet af tegnerens deltagelse i to 24-timers tegneseriemaratoner.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2019

af

af

Steffen Kronborg

d. 7. feb. 2019

To små eventyr om den unge Karla Karlsdatter, som drager ud i verden uden anden bagage end sit gode humør, sit gåpåmod samt et ønske om at blive kostebinder. Historierne er resultatet af tegnerens deltagelse i to 24-timers tegneseriemaratoner. Kontant tegneseriehumor for unge og voksne.

Ved et 24-timers tegneseriemaraton skal deltagerne inden for det samme døgn skrive og tegne en tegneserie på 24 sider. Indholdet i historien skal baseres på 3 tilfældige stikord. De to tegneserier i det foreliggende hæfte i bladformat er resultatet af Thomas Nøhrs deltagelse i to maraton-seancer i 2011 og 2013. Hæftet rummer ud over tegneserierne nogle informationer om tegneseriemaraton-konceptet.

Det er sjældent stor kunst, der kommer ud af et 24-timers tegneseriemaraton. Snarere er der tale om en udfordring, hvor deltagerne får mulighed for at udforske deres grænser og muligheder inden for nogle snævre rammer, og hvor resultatet primært skal ses som en slags stiløvelse - et kig ind i mediets maskinrum. Det er da også tilfældet med Nøhrs to små beretninger, udført på computer i en skitseagtig streg og med en ekspressiv farvelægning. Historierne viser en dygtig tegner med sans for mediets virkemidler, herunder ikke mindst sans for bevægelser og kropsudtryk.

Det er oplagt at sammenligne med tilsvarende udgivelser fra andre tegneseriemaratoner, fx Dansk 24-timers tegneseriemaraton.


Jyllands-posten

d. 17. mar. 2019

af

af

Jakob Stegelmann

d. 17. mar. 2019