"Hvis Vandborgs nye album på nogen måde skiller sig ud (...) så er det fordi, hans indsigtsfulde selvransagelse denne gang dykker et favntag dybere. Følelserne er lidt mere uden på tøjet, hvad enten det er den lette og luftige solskins-optimisme eller det dystre melankolske mismod ... i Vandborgs dagligdagsdansk fortæller han historier, bygger billeder og formidler stemninger fra en bred livserfaring, som han udpensler, afdækker og kommenterer".